Glutenfrie rødbedevafler

4 vafler

 

  • 4 æg
  • 100 g salatost eller feta
  • 15 g loppefrøskaller
  • 100 g rismel
  • 50 g glutenfri havremel
  • 100 g revet rødbede
  • En smule salt
  • 2 dl mælk
  • Smør til bagning
  • En håndfuld rucola
  • 1 bakke hindbær

 

Pisk æg, salatost, rismel, loppefrøskaller, havremel, rødbede, salt og mælk grundigt med en elpisker, til du får en ensartet masse.

Varm vaffeljernet op og kom lidt smør på pladerne. Fordel en fjerdedel af dejen på pladerne. Den skal fordeles og flyder ikke ud af sig selv som en normal vaffeldej.

Bag vaflerne i 5-7 minutter afhængig af dit vaffeljern. De skal bage længere, end man lige tror, så vær tålmodig.

Server vaflerne lune med rucola og hindbær.

Tip: Du kan sagtens skifte rismel og havremel ud med hvedemel.

No Comments

Post a Comment