Hvis blot du har en god tærtebund og æggefyld til at samle det med, smager de fleste grøntsager og rigtig meget kød og fisk fantastisk i en tærte. Da jeg var barn, var min absolutte livret min mors løgtærte bagt med smør og fyldt med piskefløde. Men nu vi gemmer kalorierne til desserterne og skruer i stedet op for smagskombinationerne. Disse lækre tærter bliver dine og dine gæsters nye favoritter.
1 tærte er hovedret til 4 personer, eller buffetmad til 8 personer
Tærtedejen
60 ml vand
60 ml olivenolie
260 g hvedemel
1 stort æg
Det våde
200 g hytteost
4 æg
1 ½ dl mælk
Dit valgfrie tærtefyld
Svampe og gedeost
250 g champignoner (eller andre svampe efter eget valg)
180 g fast gedeost (1 rulle)
1 bdt. timian
Kartofler og fennikel
1 fennikel
250 g kartofler
1 tsk. friskrevet muskatnød
Squash og ærter
2 dl ærter
1 squash
50 g ærteskud
Lav først dejen: Tænd ovnen på 200 gr. varmluft. Bland alle ingredienserne sammen med lidt salt; du skal arbejde med dejen med fingrene, og saml den hurtigt. Smør en tærteform, og ryst den med lidt mel, så dejen slipper lettere. Kom dejen i formen. Prik tærtebunden med en gaffel, bag den i ovnen i 10 min., og tag den ud.
Forbered så det våde: Blend alle ingredienserne med en håndmikser, salt og peber, og stil dem til side.
Gør nu dit valgte fyld klar:
Svampe og gedeost: Rens champignonerne, skær dem i skiver, og rist dem i 3 min. på en pande. De behøver ikke være færdigstegte, det bliver de i ovnen, men de skal lige kysse panden og mærke varmen. Fordel dem i tærteformen, og skær gedeosten i skiver og læg dem henover sammen med timian. Giv salt og peber til, hæld det våde fyld på, og bag tærten færdig i ovnen i 25 min.
Kartofler og fennikel: Skær begge dele meget fint på et mandolinjern, og fordel dem i lag i tærteformen. Hæld det våde henover, drys med salt og peber, og bag tærten færdig i ovnen i 25 min.
